mandag den 13. februar 2012

Februar.

Gitte har flere gange prikket til mig, om at lave et nyt indlæg her på bloggen. Det vil jeg så gøre med et lille indlæg.

Det er ikke en hel masse jeg har fået syet, men lidt er det blevet til. Jeg er lige straks færdig med at quilte på Alexanders (mit barnebarns) tæppe. Det har taget længere tid, end jeg havde regnet med. Jeg kan aldrig holde op med at quilte og synes altid lige, at der kan være en mere, men det er hyggeligt at quilte.

Håber sådan, at jeg når at blive færdig inden den 21. for der skal jeg ha min skulder ordnet. Alexander glæder sig sådan til at få tæppet, så jeg har travlt. Jeg synes også han har fortjent det. Han har været inde at få ørerne ordnet, og det var ikke helt rart, og i lørdags vandt han bronze i brydning.

Billederne er fra bagsiden af tæppet, så man tydeligt kan se de drager, jeg er i gang med at quilte.



Jeg har strikket 2 halsedisser og 2 tørklæder, som jeg har glemt at tage billeder af. 

fredag den 30. december 2011

Nytår

Alle som læser min blog, ønskes et rigtig godt
og lykkebringende nytår.

Vi har haft en rigtig dejlig jul her med børn, svigerbørn
og to børnebørn.

Desværre har mine tanker, tit været ved min mor, som
desværre døde i januar måned af sygdom.

Jeg håber på, at få det lidt bedre her i det nye år

Godt nytår alle sammen.





fredag den 23. december 2011

Glædelig jul.

Jeg vil gerne ønske alle, som læser min blog en rigtig glædelig jul. Håber i alle må få nogle dejlige dage.




Vores jul starter lidt tidligt, da vi starter med morgenkaffe
ved min søster som også har fødselsdag.

Håb er jeg får lidt mere overskud, til at skrive lidt mere efter jul, når der er faldet lidt
ro på igen.

mandag den 21. november 2011

Stolt

Fik lige lyst til at vise min orkide.

Den fik jeg for 3 år siden af mine børn til nytår.

Lige nu har den blomstret sådan siden sidste år i november.



søndag den 20. november 2011

4. nisse

Jeg tror jeg har indset, at jeg ikke når at blive færdig,
med mit juletæppe i år. Godt der kommer en jul igen.
Nu er alle broderier lavet færdigt, så mangler "bare" det sidste.

Færdigt bliver det ikke nu, jeg har en skulder som skal repares
til februar.

Det bliver rart, men også lidt træls at man bliver ukampdygtig
i nogen tid.




mandag den 31. oktober 2011

3. nisse

Ja, det går altså stadig ikke for godt, med at lægge billeder.Prøver lige igen.


2 nisser

Selv om vi lige er flyttet, og har været på ferie,
har jeg alligevel fået syet lidt.
2 nisser mere, til mit Anna Ka tæppe.
Lige nu bliver det kun til lidt broderi,
det har lægen bestemt de næste 6 uger.

Bliver selve tæppet ikke færdigt, er det godt der bliver jul igen.